Nogen Ved Noget Billetter og datoer

Følg med ud i de mørkeste afkroge af nyere dansk kriminalhistorie, når de to journalister fra tv- og podcastserien 'Nogen Ved Noget' fortæller om deres omfattende arbejde med at undersøge uopklarede danske drabssager.

Beklager, men der er ingen forestillinger for Nogen Ved Noget lige nu.

Flere informationer om Nogen Ved Noget

Bo Norström Weile og Jesper Vestergaard Larsen har gravet dybt i sagerne om drab på Emilie Meng og Louise Borglit. Begge sager verserer lige nu ved de danske domstole. Undervejs har journalisterne afdækket alvorlige huller i politiets arbejde, sat myndighedernes formåen under lup og taget utraditionelle metoder i brug i jagten på svar. I Emilie Meng-sagen har de afsløret fejl i politiets indledende efterforskning af drabet på den 17-årige pige fra Korsør. De har stillet skarpt på en række af politiets mistænkte, herunder den 32-årige mand fra Vestsjælland, som nu er tiltalt for drabet på Emilie Meng og andre alvorlige forbrydelser mod mindreårige.

Journalisterne har også undersøgt den uhyggelige sag om drabet på 32-årige højgravide Louise Borglit, der blev slået ihjel i en park en mørk novemberaften i 2016. Her var de to journalister på sporet af politiets hovedmistænkte, længe inden han blev anholdt og sigtet for drabet. Hør hele den skræmmende historie om, hvad der skete før og efter drabet - og om de alvorlige fejl i efterforskningen, der gjorde, at sagen i seks år var uopklaret.

Det bliver alt andet end kedeligt, når de to journalister fortæller om deres arbejde i gråzonen mellem journalistik og efterforskningsarbejde. Et arbejde, hvor de er gået helt til kanten af, hvad man må og kan som journalist. Hør dem fortælle om at få lavet en profiltegning med et ægte vidne, om at foretage rekonstruktioner af forbrydelser og finde blodspor i en varebil, der har tilhørt en af landets mest berygtede forbrydere.

Aldersgrænse: Tilladt for børn over 15 år