Allan Olsen & Nyt Norlan

Brundby Hotel - Haven, Samsø.

Allan Olsen & Nyt Norlan
Fan to Fan Find ud af mere
Der har igennem mange år været et helt specielt bånd imellem Rockhotellet, Allan og de gode mennesker omkring ham. Så selvfølgelig skal Allan forbi Samsø, nu hvor hotellet runder de 30 år. 
Helt eksklusivt tager Allan bandet med og spiller en af de mindste koncerter i dette setup. Vi glæder os SÅ meget. Skal du opleve Allan med band på Samsø?
Så er det nu!
Billettype Pris (billettens pris)? Antal
ENTRÉ INKL. 1 ØKO ØL TIL DE HURTIGE kr. 395,00 (kr. 370,00) Udsolgt
STANDARDBILLET - UNG - 12 TIL 16 ÅR kr. 145,00 (kr. 120,00)
Denne billet er gældende for unge mellen 12-16 år. 
STANDARDBILLET kr. 395,00 (kr. 370,00)
Fan to Fan Find billetter

Flere informationer om Allan Olsen & Nyt Norlan-billetter

Til dette arrangement rykker vi ud i haven, bag hotellet. Vi har lavet et hyggeligt og farverigt koncertområde med plads til siddende og stående publikum. Haven åbner fra kl. 17.00 med festlig bar med gode drikke, snacks, grill, madboder, spiseområder, pallemøbler, boder m.m. Der kan ikke forhånds reserveres pladser og mad m.m. Der vil være ‘Summervibes’ og hyggemusik i haven inden koncerten - Live eller fra pladespilleren alt afhængigt af koncerttype.

Showet starter kl. 19.30 og området lukker kl. 22.00 - derefter åbnes der op i salen til hyggeafterparty.

Haven er ikke overdækket, så kig på vejrudsigten og tag gerne tæpper eller en varm trøje med. Der vil være parkerings muligheder som vi henviser til ved ankomst. Men tag cyklen og få en lidt hyggeligere aften.

Børn under 12 år er gratis ifølge voksen.
 
Allan Olsen & band tog på en massiv turné i november 2024, og spillede udsolgte koncerter og ekstrakoncerter til langt ind i december.
Anmelderne var enige: 5 stjerner ” ...Den danske musikscene er som den amerikanske valgkamp – Olsen on fire i randområderne...” (Gaffa / Ole R. Svidt) Turneen blev en ægte magtdemonstration af sangskrivning og performance fraøverste hylde.
Egentlig skulle arbejdet med ”Rygter Fra Randområderne” være definitivt afsluttet efter det sidste job. Men heldigvis er det nu lykkedes at samle hele holdet til ganske få og nøje udvalgte festival-koncerter i sensommeren 2025.

Norlan er:
Rune Kjeldsen // guitar & andre strenge

Mikkel Damgaard // Keyboards

Peter Kjøbsted
//Bas

Mads Andersen // Trommer og percussion

Liveudgivelsen Rygter fra Randområderne indeholder som bekendt flere Olsen- klassikere, end noget andet pladecover. Publikumsfavoritter som Mergelgraven, Gajoverden, Vi lå jo i Herning, Op til Alaska, og mange flere.

Allan Olsens CV må siges at høre til de allertungeste i dansk musik.
Det er således blevet til mere end 40 år på scenerne, 20 albums, 3 Music Awards, samt 2 bestseller-bogudgivelser, siden Olsen engang i 70’erne begyndte at konstruere sit helt eget sang-univers.

Allan Olsen kan være vanskelig at genre-bestemme. Lyden er alt fra lavmælt singer/song med stand-up lignende momenter - til pågående rock. Men altid med et skarpt og højt tekst-niveau som en indiskutabel kvalitet.

I 2025 sigter Allan Olsen & Norlan efter høj himmel i haven bag det lille røde hotel. Med de store sange klædt i den største lyd..
       
Arrangør: Brundby Hotel